Cheferne i de største danske virksomheder har nogle fede år i øjeblikket. I perioden 2013-2016 er deres samlede lønpakker steget med 60 procent.

Det viser en analyse, som konsulent- og revisionshuset EY har lavet blandt de store nordiske virksomheder, skriver Finans.

Mens de danske toplønninger er steget med 60 procent, er svenskerne kun steget med 32 procent.

- De danske lønpakker er steget betydeligt i perioden, og de er altså ved at hente ind på deres svenske kolleger. Men det er fortsat i Sverige, at lønningerne er højest, siger Karen Sinding fra EY.

Der har været mange historier om meget voluminøse lønpakker i danske virksomheder.

Hvis det står til de store danske investorer, er det nok nu.

- Hvis der på et tidspunkt for en del år siden har været et lønefterslæb i Danmark i forhold til dem, vi sammenligner os med, så er det fuldt ud blevet indhentet og nogle steder måske endda mere end indhentet, siger aktiechef Claus Wiinblad fra ATP, der er den største danske pengetank og dermed investor i Danmark.

Professor Ken Bechmann forsker i netop topchefers lønpakker, og også han vurderer, at de danske topchefer nu er på niveau.

Han køber ikke helt argumentet om, at det koster, hvis danske virksomheder vil have de bedste folk.

- Selvfølgelig koster talent. Men hvis man alene mener, man skal bruge løn til at tiltrække en topdirektør, er spørgsmålet, om man så får den rette. Jeg vil tro, at Lars Rebien Sørensen løbende har kunnet få bedre betalte job end i Novo Nordisk. Og at Carsten Stendevad ikke tog jobbet i ATP på grund af lønnen, siger Ken Bechmann til Finans.

Thomas Thune Andersen er bestyrelsesformand i danske Ørsted (det tidligere Dong), næstformand i VKR Holding og sidder i flere britiske selskaber. Han er enig i, at der er sket et lønløft i Danmark – et tiltrængt løft, mener han. Men han ved godt, at det er et emne, der optager mange.

- Jeg synes, jeg oplever en meget relevant opmærksomhed og et fokus fra aktionærers side, fra den generelle offentlighed og fra ledelsen selv på aflønning. Det er vigtigt at få debatten, og der skal være en god transparens, og bestyrelsen skal kunne forklare, hvorfor folk får de bonusser eller lønstigninger, de får, siger Thomas Thune Andersen.